Information om køb af killing hos os.
Er du interesseret i en killing fra vores opdræt, eller har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte os på mail  dkkurilean@gmail.com eller telefon.  Ringer du med privat nr.  så svare vi ikke
Hvad vil det sige at købe killinger hos os og hvad får i med.

Vi stiller spørgsmål til det kommende hjem, både om familien og bolig, samt andre dyr, dette er ikke for at snage, men for at sikre at familien får lige den killing der passer til dem.
Det er fint den første kontakt foregår skriftelig på sms, mail eller Facebook, men inden et besøg, vil vi have en samtale med dig pr telefon.
Killinger kan kun reserveres efter et personligt besøg. Da det er vigtigt for os, at der er den rette kemi mellem dig og killingen. Inden besøgt kan du få tilsendt kontrakten pr mail, så du har mulighed for at læse den igennem i fred og ro og få svar på evt. spørgsmål.
Når du har været på besøg, anbefaler vi at du tager hjem og tænke og føle efter, "hvilken af killingerne passer bedst til dig" Da det jo er et familiemedlem du har i mange år. Når du har bestemt dig, betales et reservationsgebyr på 2000 kr. som sikre dig at ingen andre kan købe din kat. Reservationsgebyret bliver ikke refunderet, hvis du fortryder og annullere købet af killingen.

Vores killinger kan først flytte, når de er min 14-16 uger.

En killinger koster 6500 kr. Heraf er de 2000kr. reservationsgebyr. Der gives rabat ved køb af 2 killinger.
Rigtig mange spørger om prisen kan forhandles. Her er svaret klart nej.

Hvad får du med en killing herfra:
  • Felis Danica stamtavle (FIFe)
  • Kontrakt
  • Pasningsvejledning
  • Sundhedsbog (til kælekatte)
  • EU Dyre pas (til show og avlskatte)
  • Ormekur.
  • 2 x vaccination.
  • Rabies vaccination (til show og avlskatte)
  • Chip mærkning + registrering i Det Danske Katteregister
  • Øremærkning, dog kun hvis det ønskes af køber.
  • 3 x Sundhedsundersøgelse
  • Neutralisering.
  • Mad til den første tid
  • Godbidder
  • Legetøj
  • Kam, børste og negleklipper.
  • CD med billeder & dokumenter
  • Killingepakke fra Royal Canin, samt kupon til at bestille ekstra foder
  • Livslangt råd og vejledning.

Killingerne vurderes under opvæksten om de er egnet til Avl | Show | Kæl, men i sidste ende er det vigtigste deres personlighed og den rette kemi mellem jer.

En killing med avl eller show potentiale kan derfor også købes som kælekat uden den koster mere, dog vil en kat med avls potentiale ikke blive neutraliseret før den har fundet nyt hjem som kælekat.

Er du/I interesseret i at udstille er det vigtig vi får det at vide, så vi kan vejlede i hvilken af killingerne der har typen for at kunne begå sig på show. Vi hjælper dig gerne i gang med at udstille og du kan låne lidt udstyr her de første gange, forudsat det er muligt for os (at vi er på samme show)

Show og kæle katte er neutraliseret inden de flytter.

Kun registrerede opdrætter kan købe killinger til AVL.
Går du med en lille drøm om at opdrætte, så kontakt os gerne for at høre om mulighederne.
Det er fint du starter med at skrive en mail om dig selv, hvor du bor, samt dine ideer og visioner for opdræt.
Ved opstart af opdræt er det vigtig for os med en god personlig kontakt, det kan ikke kun foregå over mail.

Vi sælger ikke killinger uden stamtavler.

Hvad betyder det når der står UDVIKLING FØLGES: FØLGES: RESERVERET: og SOLGT:
UDVIKLING FØLGES: skriver vi ved alle killinger, når de er født og offentliggjort på siden, dette er fordi det er vigtig for os at se om killingerne er egnet til avl og show.
FØLGES: Der har vært en henvendelse på den enkelte killing og de venter på at komme på besøg.
RESERVERET: killingen har haft besøg og vi venter på at reservationsgebyret bliver betalt, hvis de ønsker killingen.
SOLGT: Reservationsgebyret er betalt og killingen venter på at blive gammel nok til at flytte.

Kontakt os

Mail: dkkurilean@gmail.com  -  Tlf: Jeanette +45 61 75 83 17  -  Knud Erik +45 21 13 03 18  -  WhatsApp +45 61758317